- English
- Arabic
- Ceština
- Chinese
- Cрпски
- Danish
- Deutsch
- Español (Americas)
- Español (Spain)
- Français
- Hebrew
- Hrvatski
- Italiano
- Japanese
- Korean
- Magyar
- Nederlands
- Norwegian
- Polski
- Português (Portugal)
- Português(Brasil)
- Român
- Slovenský
- Slovenščina
- Swedish
- Thai
- Vietnamese
NBCUniversals databeskyttelsespolitik
Senest opdateret: 17. november 2025
Denne databeskyttelsespolitik forklarer, hvordan NBCUniversal (inklusive alle dets (mærker) (samlet benævnt “vi” eller “os”) indsamler, bruger og deler oplysninger fra eller om dig, når du bruger vores netsteder, applikationer, der kan hentes, netlæsere, interaktive TV-applikationer, stemmeaktiverede færdigheder, andre digitale tjenester, forbundne enheder såsom forlystelsesparkenheder, og ikke-tilkoblede tjenester, der er forbundet til denne politik, eller hvis du handler med os (“NBCUniversal-tjenester eller tjenester”).
Denne databeskyttelsespolitik gælder for NBCUniversals tjenester over hele verden. Eventuelle yderligere databeskyttelsesvilkår, der vedrører specifikke NBCUniversal-produkter eller -tjenester, skal læses sammen med denne politik.
Som en af verdens førende medie- og underholdningsselskaber tilbyder vi NBCUniversal-tjenester gennem en lang række forskellige forretninger og under mange forskellige mærker. Den dataansvarlige for dine personoplysninger er NBCUniversal-selskabet, der leverer tjenester til dig eller handler med dig.
NBCUniversal er del af Comcast-familien af selskaber, som omfatter Xfinity, Sky og andre (“vores relaterede selskaber”).
DU BEDES LÆSE DENNE DATABESKYTTELSESPOLITIK OMHYGGELIGT FOR AT FORSTÅ, HVORDAN VI HÅNDTERER DINE OPLYSNINGER. VED AT BRUGE TJENESTERNE ANERKENDER DU, AT DU HAR LÆST OG FORSTÅR DATABESKYTTELSESPOLITIKKEN, OG AT VI INDSAMLER, BRUGER OG DELER DINE OPLYSNINGER SOM ANGIVET NEDENFOR.
- Personoplysninger, som vi indsamler, og formål
- Hvornår vi videregiver dine oplysninger
- Retsgrundlag for brug af dine oplysninger
- Børn
- Dine rettigheder
- Dine valg
- Sådan beskytter vi dine oplysninger
- Så længe opbevarer vi dine oplysninger
- Internationale overførsler
- Opdateringer til vores databeskyttelsespolitik
- KONTAKT OS
- Databeskyttelsespolitik for jobansøgere
PERSONOPLYSNINGER, SOM VI INDSAMLER, OG FORMÅL
OPLYSNINGER, SOM VI INDSAMLER
I forbindelse med at yde tjenesterne indsamler vi oplysninger om dig og, hvis du tillader andre at bruge dine tjenester, om disse personer. Nedenfor forklarer vi de kategorier af oplysninger, som vi indsamler, og de formål, hvortil vi bruger dem. Hver NBCUniversal-tjenestes indsamling og brug af dine oplysninger kan variere.
Oplysninger, som du tilvejebringer for os:
- Kontaktoplysninger og kontoregistreringsoplysninger: For eksempel navn, e-mail, postadresse, telefonnummer, brugernavn og adgangskode til kontoen, forretningskontaktoplysninger, kontaktoplysninger om andre, som du giver, og oplysninger, som du måtte tilvejebringe for os ved en begivenhed eller personligt.
- Identifikationsoplysninger, demografiske oplysninger, samt interesser: For eksempel, som tilladt ved lov, fødselsdato, race*, etnicitet*, køn, interesser, livsstilsoplysninger, skole- og sportsoplysninger, fotoer, legitimationsoplysninger på sociale medier.
- Kommercielt og transaktionsrelateret: For eksempel kredit-/betalingskortoplysninger, købshistorik, leveringsadresse, medlemskabsoplysninger, reservationer og andre rejserelaterede oplysninger, måltidspræferencer og dine besøgendes personoplysninger. Du bedes bemærke, at betalingsoplysninger kan blive indsamlet og behandlet af vores betalingsbehandlere.
- Brugergenereret indhold: For eksempel fotoer, videoer, lyd og andre oplysninger, som du måtte sende til os, såsom kommentarer på vores fora.
- Forskning og tilbagemeldinger: For eksempel kommentarer, som du sender til os via netformularer og sociale medier, via e-mail, over telefonen, per post eller i spørgeundersøgelser.
- Sundhedsoplysninger:* For eksempel, hvor loven tillader det, vaccine- eller symptomrelaterede oplysninger.
- Lyd og video: For eksempel lydoptagelser af kundeserviceopkald eller sikkerhedsvideooptagelser, hvis du besøger en af vores ejendomme.
- Wellness- og træningsoplysninger: For eksempel antal skridt eller fysisk aktivitet fra forbundne apper eller enheder, træningsniveauer, wellnessmål, ernæringspræferencer og gennemførte træningsudfordringer.
- Biometriske identifikatorer:* For eksempel, hvor loven tillader det, ansigtsscanninger eller fingeraftryk, som vi indsamler i nogle af vores forlystelsesparker, studioer eller kontorer.
- Konklusioner: Vi vil måske bruge de oplysninger, du giver, sammen med oplysninger, vi indsamler automatisk samt fra tredjeparter, til at drage konklusioner om dig, inklusive dine præferencer og interesser.
Oplysninger, som vi indsamler automatisk fra dig og/eller din enhed:
- Enhedsoplysninger og -identifikatorer: For eksempel IP-adresse, cookie-ID’er, netlæsertype og -sprog, operativsystem, platformstype, enhedstype samt annoncerings- og appidentifikatorer.
- Forbindelse og brug (herunder oplysninger, der indsamles via cookier): For eksempel domænenavne, internetaktivitet, rulle- og tastetrykaktivitet, sete annoncer, formularer eller felter, som du udfylder eller delvist udfylder, søgeord, hvorvidt du åbner en e-mail, indhold, du ser, og varighed, kvalitet af tjenesten og interaktion med indholdet, logfiler og andre lignende oplysninger. Hvis disse begivenheder finder sted, mens du er frakoblet, kan de blive registreret og overført til os næste gang, du opretter forbindelse.
- Geoplacering*: For eksempel by, stat og postnummer tilknyttet din IP-adresse eller afledt gennem wi-fi-triangulering.Vi beder om din tilladelse, før vi bruger din nøjagtige placering fra GPS-baseret funktionalitet på dine mobilenheder.
*Bemærk: Disse oplysninger betragtes som ”følsomme” i henhold til visse love, og vi behandler disse oplysninger i overensstemmelse med gældende lovkrav.
Oplysninger, vi indsamler fra andre:
- Oplysninger fra andre brugere: For eksempel kontaktoplysninger, interesser, skoleoplysninger, fotoer og andet generet indhold, som indeholder oplysninger om dig.
- Oplysninger fra offentlige og kommercielle kilder (inklusive reklame- og analysepartnere, videresælgere af forbrugeroplysninger, databaser til offentlig registrering, indholdspartnere og andre forretningspartnere): For eksempel demografiske oplysninger på husstandsniveau, kontaktoplysninger, konklusioner om dine præferencer, visnings- og andre forbrugsvalg, medlemskab af loyalitetsprogram og købsoplysninger.
- Vores relaterede selskaber og tidligere tilknyttede selskaber (såsom Versant og dets mærker): I henhold til deres egne politikker og kontroller modtager vi bestemte kategorier af oplysninger fra vores relaterede selskaber. Hvis du har brugt særlige NBCUniversal-mærker, som nu er del af Versant, indsamler vi alle kategorier af oplysninger, som er angivet i denne politik. Vi vil måske også modtage oplysninger fra Versant i fremtiden.
- Oplysninger vedr. sociale medier: Hvis du for eksempel interagerer med os via en tjeneste på et social medie eller logger ind ved hjælp af legitimationsoplysninger på sociale medier, har vi, afhængigt af dine sociale medieindstillinger, muligvis adgang til dine oplysninger fra det pågældende sociale netværk, såsom dit navn, e-mailadresse, venneliste, foto, alder, køn, placering, fødselsdag, sociale netværks-ID, aktuelle by, dine kommentarer om vores tjenester og de personer/netsteder, du følger.
- Oplysninger fra tredjepartspartnere i forbindelse med levering af NBCUniversal-tjenesterne (inklusive betalingsserviceudbydere, udbydere af TV- eller internettjenester, medievirksomheder, udbydere af enheder til mediestreaming eller detailhandlende, udbydere af mobiltelefoni): For eksempel kontaktoplysninger såsom godkendelsesoplysninger, kontolegitimitet, søgeanmodninger og loghændelser.
Oplysninger, som vi indsamler ifm. relationer mellem virksomheder:
- Forretningskontaktoplysninger: For eksempel virksomhedsnavn, dit navn, e-mailadresse, telefonnummer og job.
- Transaktionsmæssige oplysninger:For eksempel leverandørers bankoplysninger, kredit-/betalingskortoplysninger, købshistorik, leveringsadresse.
- Demografiske oplysninger: For eksempel (hvor loven tillader det) etnicitet (virksomheder ejet af minoriteter), køn (virksomheder ejet af kvinder)
- Oplysninger vedr. rettidig omhu: For eksempel kontaktoplysninger, nationalitet (hvor loven tillader det), stillingsbetegnelse, alder, fødselsdato, køn, bopælsland, ansættelses- og uddannelsesoplysninger, offentlige, religiøse, politiske eller fagforeningsmæssige roller (hver især hvor loven tillader det), personlige og faglige tilhørsforhold, forbindelser til kriminelle aktiviteter eller lovovertrædelser relateret til hvidvaskning af penge.
- Hændelsesoplysninger: For eksempel rejseoplysninger, herunder pas og visum, måltidspræferencer og allergier, betalingsoplysninger og kundens oplysninger.
- Sociale medier og livsstilsoplysninger: Hvis du for eksempel interagerer med os på sociale medier eller andre platforme som influent eller atlet, kan vi have adgang til dit navn, fotoer, alder, køn, placering, fødselsdag, socialt netværks-ID, nuværende by, interesser, livsstilsoplysninger, liste over følgere, interaktion med dine indlæg, skole- og sportsoplysninger.
- Oplysninger, som vi indsamler automatisk fra dig og/eller din enhed som beskrevet ovenfor
Vi indsamler oplysninger relateret til vores forretningsforhold fra dig, dit selskab, dine repræsentanter, fagforeninger, sociale medier, offentlige oplysningsdatabaser, videresælgere af forretningsoplysninger, offentligt tilgængelige kilder, din sponsor og andre partnere (såsom markedspladser), dig og dit selskabs svar på vores spørgsmål vedr. rettidig omhu, tredjepartsrisici, screenings- og datavalideringsværktøjer og databaser, såsom dem leveret af LexisNexis Risk Solutions. Klik her for flere oplysninger.
HVORDAN OG HVORNÅR VI BRUGER OPLYSNINGER, INKLUSIVE TIL MARKEDSFØRING OG REKLAMER
Vi bruger de oplysninger, vi indsamler, til at levere vores tjenester og kommunikere med dig. Vi bruger dem også til at forbedre vores tjenester, udvikle nye produkter og tjenester, give anbefalinger, levere personligt tilpassede brugeroplevelser (inklusive markedsføring og reklamer for vores egne og andres produkter og tjenester) og til at overholde loven, forhindre og efterforske svindel og andre ulovlige aktiviteter samt til andre sikkerhedsformål.
Til at levere NBCUniversal-tjenesterne, for eksempel ved at:
- svare på dine anmodninger eller forespørgsler, herunder teknisk support
- opfylde ordrer, du har afgivet
- godkende dig eller bekræfte din identitet
- identificere dig eller bekræfte din identitet, når du bruger NBCUniversal-tjenesterne på flere enheder eller netlæsere for at levere kontinuitet og til formålene angivet nedenfor
- levere billettering, betalingstjenester, kortlægningsvejledning og tilbud
- vise indhold, som du genererer, såsom video og kommentarer
- behandle dine oplysninger til reklamekampagner såsom præmielodtrækninger og konkurrencer og til spørgeundersøgelser, paneler på eller uden for nettet og fokusgrupper
Til at kommunikere med dig, inklusive til markedsføringsformål, for eksempel ved at:
- sende dig servicerelaterede meddelelser
- sende dig tilpassede nyhedsbreve, spørgeundersøgelser og information om produkter, tjenester og kampagner, som tilbydes af NBCUniversal og partnere, som vi arbejder med.
- administrere relationer til forretningskunder, leverandører og andre virksomheder, inklusive at forfølge potentielle forretningsmuligheder, at udstede eller betale fakturaer, at sende invitationer til begivenheder og administrere adgang for forretningskontakter til systemer
Til at forstå din brug af og forbedre vores tjenester for eksempel ved at:
- udføre forskning og analyse til anvendelser, der omfatter forbedring af vores tjenester og udvikling af nye tjenester
- skabe måle- og analyserapporter for os og andre
Til at personliggøre oplevelsen og levere relevante reklamer for eksempel ved at:
- levere en tilpasset produktoplevelse til dig, herunder personligt tilpassede nyhedsbreve, visnings- og andre indholdsanbefalinger fra NBCUniversal, vores relaterede selskaber og vores andre partnere
- vise dig reklamer, herunder målrettet reklamer, baseret på dine aktiviteter og interesser
- hjælpe tredjepartsannoncører og programmører med at levere mere relevante reklamer på vores tjenester og andre tjenester og platforme (såsom internet, TV og mobil) og fysisk
- skabe og opdatere profiler og publikumssegmenter, som kan bruges til analyse, målrettede reklamer og markedsføringsformål som beskrevet ovenfor
- identificere dig, når du bruger NBCUniversal-tjenesterne
Til at opbygge og administrere relationer mellem virksomheder, for eksempel:
- sende meddelelser til forretningsformål og forfølge potentielle forretningsmuligheder
- administrere kunde-, leverandør- og andre forretningsrelationer
- sende markedsføring, kampagner og invitationer til begivenheder via e-mail samt spore effektiviteten af sådanne meddelelser
- foretage overholdelses- og risikostyringsaktiviteter for relationer mellem virksomheder
- kommunikere med dig som influent om en delt kampagne på sociale medier og tilhørende analyser
Til at overholde loven, forhindre og efterforske svindel og andre ulovlige aktiviteter samt til andre sikkerhedsformål såsom:
- at overholde love og forordninger
- at administrere risici for vores forretning og beskytte vores selskabers ry
- at beskytte brugeres og besøgendes sikkerhed på NBCUniversal-tjenesterne
- at beskytte vores digitale og fysiske ejendomme
- at påvise og forhindre svindel og andre aktiviteter, der kan være ulovlige eller i strid med vores tjenestevilkår for den pågældende NBCUniversal-tjeneste
- at beskytte mod trusler mod vores talenter, lederskab, arbejdsstyrke og organisation
Vi kan kombinere alle de oplysninger, som vi indsamler fra eller modtager om dig, til de angivne formål. Vi kan samle eller anonymisere dine oplysninger og kan bruge, dele, udleje eller sælge samlede eller anonymiserede oplysninger til et hvilket som helst formål, og sådanne oplysninger er ikke underlagt denne databeskyttelsespolitik.
HVORNÅR VI VIDEREGIVER DINE OPLYSNINGER
- Vores relaterede selskaber: Vi kan videregive dine personoplysninger, inklusive oplysninger som identificerer dig personligt, til vores relaterede selskaber til formål, som er i overensstemmelse med dem, der er beskrevet i vores databeskyttelsespolitik, inklusive at give dig bedre tjenester, til at personliggøre din oplevelse og til markedsføring og reklamer. Klik her for at se de valg, du har angående, hvordan dine oplysninger bruges og videregives.
- Tjenesteudbydere: Vi ansætter leverandører til at udføre forretningsmæssige formål på vores vegne og tilvejebringer oplysninger for dem for at gøre det muligt for dem at levere sådanne forretningsmæssige formål til os, herunder forskning og analyse, hosting, transaktions- og betalingsbehandling, administration af kampagner, forebyggelse af svig, identitetsstyring, opkøb og andre tjenester. Tjenesteudbydere kan bruge sådanne oplysninger til deres driftsmæssige formål for at levere deres tjenester til os.
- Firmaer til måling af publikum og analysefirmaer: Vi tilvejebringer oplysninger om det indhold, som du ser på vores NBCUniversal-tjenester for videomålingstjenester såsom Nielsen TV Ratings, såvel som andre analyseudbydere. Se afsnittene Dine rettigheder og Dine valg for flere oplysninger.
- Annonceringspartnere: Vi kan videregive oplysninger for at tilpasse markedsføring og reklamer på vores tjenester og på tredjeparters platforme. Vi kan dele visse demografiske oplysninger og oplysninger om interesser, hashkrypterede kontaktoplysninger, enhedsoplysninger og -identifikatorer, forbindelses- og brugsoplysninger, generelle geoplaceringsoplysninger (f.eks. IP-adresse og postnummer), offentlige og kommercielle oplysninger samt oplysninger vedr. sociale medier. Vi kan også benytte cookier eller andre teknologier – inklusive sporingsteknologier tilbudt af tredjeparter – til at behandle disse oplysninger og levere personligt tilpassede reklamer for dig, når du besøger andre tjenester, inklusive nogle af dine særlige aktiviteter på vores tjenester. For at få flere oplysninger om brugen af cookier og andre teknologier på vores kan du se vores cookieerklæring.
- Tredjepartspartnere: Vi kan videregive dine oplysninger til bestemte tredjepartspartnere, såsom tidligere tilknyttede selskaber, som Versant og dets mærker, selskaber hvis produkter og tjenester, vi tror, vil interessere dig, selskaber som leverer en del af de tjenester, du bruger eller har anmodet om, og partnere med fællesmærkning eller loyalitetsprogrammer. Afhængigt af partnerskabet kan vi videregive visse oplysninger, herunder kontaktoplysninger, identifikationsoplysninger, demografiske oplysninger, oplysninger om interesser og transaktionsoplysninger samt brugergenereret indhold, som du leverer, forskning og tilbagemeldinger, enhedsoplysninger og -identifikatorer, forbindelses- og brugsoplysninger, offentlige og kommercielle oplysninger samt oplysninger vedr. sociale medier. I nogle tilfælde sker videregivelse efter din anvisning. Partnere kan bruge dine oplysninger i medfør af deres egne politikker. Følgende er eksempler på videregivelser:
- Hvis du deltager i en konkurrence eller lodtrækninger, kan vi videregive dine tilmeldingsoplysninger til sponsoren.
- Når du bestiller rejsepakker hos os, der omfatter varer eller tjenester leveret af tredjepartspartnere såsom flyselskaber, udbydere af landtransport, tredjepartshoteller og udbydere af rejseforsikring, kan vi videregive oplysninger, som er nødvendige for disse varer eller tjenester.
- Hvis du deltager i et loyalitetsprogram, kan vi videregive oplysninger til særlige loyalitetsprogrampartnere.
- Hvis du bruger en tjeneste med fællesmærkning, kan partneren med fællesmærkning modtage visse af dine oplysninger.
- Vi videregiver oplysninger til partnere til godkendelse af tjenesten.
- Hvis du foretager et køb af et tredjepartsprodukt i en af vores netbutikker, kan vi videregive de oplysninger, som du tilvejebringer, for at muliggøre opfyldelsen af den pågældende ordre.
- Hvis vi tror, at du kan være interesseret i en partners produkter eller tjenester, kan vi videregive oplysninger til dem, så de kan sende markedsføringsmateriale til dig.
- Sociale medier:Vi kan videregive oplysninger til sociale medier. Hvis du for eksempel klikker på en “synes godt om”-knap på et sociale medie på en NBCUniversal-tjeneste, vises din “synes god om” muligvis på din konto på det sociale medie. Eller du kan vælge at tilvejebringe oplysninger direkte på disse platforme ved hjælp af udvidelser til deling. For at kontrollere denne deling af oplysninger bedes du gennemgå og justere dine databeskyttelsesindstillinger for det relevante sociale medie. Afhængigt af dine databeskyttelsesindstillinger og handlinger på en sådan platform kan vi videregive kontaktoplysninger, identifikationsoplysninger samt demografiske oplysninger og oplysninger om interesser, brugergenereret indhold, enhedsoplysninger og -identifikatorer, forbindelses- og brugsoplysninger, samt oplysninger vedr. sociale medier. Du bedes være opmærksom på, at bestemte sociale medier, såsom Facebook Ireland, er en fælles dataansvarlig (se f.eks. Facebooks vilkår her). Yderligere oplysninger (herunder om det retsgrundlag, der benyttes af Facebook Ireland, og hvordan du kan udøve dine rettigheder som registreret) kan findes i Facebook Irelands datapolitik her. Vi har indgået en kontrakt med Facebook Ireland for at fastslå vores respektive ansvar for overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse i forbindelse med den fælles behandling.
- Andre brugere: Afhængigt af NBCUniversal-tjenesten kan du muligvis interagere med andre medlemmer af tjenesten eller offentligheden. Dette kan gøre det navn og foto, der er knyttet til din profil, og eventuelle kommentarer eller brugergenereret indhold, som du leverer, synligt for andre medlemmer af den pågældende tjeneste eller offentligheden. Hvis oplysningerne er tilgængelige for offentligheden, kan de muligvis også søges af søgemaskiner.
- Myndigheder og andre tilsynsenheder, hvor loven kræver det, eller for at beskytte NBCUniversal og andre: Hvor relevant videregiver vi enhver af de kategorier af oplysninger, som vi indsamler, til disse tredjeparter, som omfatter sammenslutninger til bekæmpelse af svindel og andre grupper, for at beskytte og håndhæve vores samt vores besøgendes juridiske rettigheder, fortrolighed og sikkerhed, beskytte mod mulig svig eller anden ulovlig aktivitet, svare på anmodninger fra offentlige og andre myndigheder, og ellers overholde retsprocesser.
Anden deling
Med dit relevante samtykke, hvis påkrævet, og i overensstemmelse med gældende lov, kan vi videregive din adfærd i forbindelse med visning af videoer til andre parter, herunder vores relaterede selskaber, tjenesteudbydere, annonceringsvirksomheder, analysepartnere og netsteder på sociale medier.
Salg eller overførsel af hele eller en del af vores forretning eller aktiver
I tilfælde af, at NBCUniversal eller nogen af dets mærker er involveret i fusion, opkøb, overdragelse af kontrol, konkurs, omstrukturering eller salg af aktiver, kan vi sælge eller overføre de oplysninger, der beskrives i denne databeskyttelsespolitik, som led i den pågældende transaktion eller den rettidige omhu forbundet med eller ved overvejelse af sådanne anliggender.
RETSGRUNDLAG FOR BRUG AF DINE OPLYSNINGER
Lovene i nogle retskredse såsom Den Europæiske Union, Storbritannien eller Brasilien kræver, at virksomheder fortæller dig om retsgrundlaget for brug, deling eller videregivelse af dine oplysninger. I det omfang, at de pågældende love finder anvendelse, kan vi benytte følgende retsgrundlag:
- Opfyldelse af en kontrakt: hvis brug af dine oplysninger er nødvendig for at levere NBCUniversal-tjenester til dig i henhold til en kontrakt, for eksempel, de relevante tjenestevilkår.
- Legitim interesse: hvis brug af dine oplysninger er nødvendig for vores eller andres legitime interesser, og hvis brugen ikke tilsidesættes af dine rettigheder og interesser. Sådanne interesser kan eksempelvis være at:
- levere NBCUniversal-tjenester
- forbedre vores tjenester og udvikle nye tjenester
- anerkende og bedre forstå vores brugere, herunder på tværs af platforme
- udføre sikkerheds- og svigforebyggende aktiviteter
- markedsføre og promovere vores indhold og tjenester
- opbygge og administrere relationer mellem virksomheder
- udføre overholdelses- og risikostyringsaktiviteter
- give og administrere adgang til vores systemer
- Juridisk forpligtelse: hvis brug af dine oplysninger er nødvendig for at overholde love og forordninger, såsom dem, der vedrører bekæmpelse af bestikkelse og korruption, samt bekæmpelse af hvidvaskning af penge, overholde anmodninger fra offentlige myndigheder eller domstole eller svare på retssager.
Med samtykke: Vi kan bede om dit samtykke til at behandle dine oplysninger på en bestemt måde. Hvis vi benytter os af dette grundlag, har du ret til at trække dit samtykke tilbage til enhver tid – se venligst nedenstående afsnit Dine rettigheder og Dine rettighederfor at gøre dette.
BØRN
De fleste af NBCUniversal-tjenesterne er beregnet til brugere over 18 år. Oplysninger om praksisserne i forbindelse med NBCUniversal-tjenester rettet mod børn under 13 år i USA eller 16 år i EU, eller når vi ved, at et barn er yngre end sådanne aldre, kan læses i vores databeskyttelsespolitik for børn. Hvis du er forælder eller værge og mener, at dit barn under 13 år i USA eller under 16 år i EU har tilvejebragt personoplysninger for os uden samtykke, bedes du kontakte os på [email protected].
DINE RETTIGHEDER
Afhængigt af hvor du bor, har du muligvis visse rettigheder med hensyn til dine oplysninger. Du har ret til ikke at blive forskelsbehandlet (som fastsat i gældende lov) for at udøve dine rettigheder i henhold til visse lokale love, såsom i Californien.
For eksempel kan du bede os om at:
- give indsigt i visse oplysninger, som vi opbevarer om dig, i nogle tilfælde i et bærbart format, hvis det er teknisk muligt
- opdatere eller berigtige dine oplysninger
- slette visse oplysninger
- begrænse brugen af eller gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger, hvis du er i Storbritannien, EU eller Schweiz
- anmode om en liste over tredjeparter, som oplysningerne er videregivet til (kun beboere i Minnesota og Oregon)
- fravælge salg eller deling eller behandling til målrettede reklamer, som beskrevet i rettighederne, der er beskrevet i “Databeskyttelsesvalg”: Sælg, del eller behandl ikke mine personoplysninger til målrettede reklamer herunder.
Undtagelser for og virkninger af at gøre brug af rettighederne omkring personoplysninger
Vi svarer inden for den frist, der er foreskrevet ved gældende lov. Du bedes bemærke, at mange af de ovennævnte rettigheder er underlagt undtagelser og begrænsninger. Dine rettigheder og vores svar varierer baseret på din stat eller dit bopælsland. Du bedes bemærke, at du muligvis befinder dig i en retskreds, hvor vi ikke er forpligtede eller ikke er i stand til at efterkomme en anmodning. I et sådant tilfælde bliver din anmodning muligvis ikke efterkommet.
Nogle NBCUniversal-tjenester kan kun leveres, hvis vi har dine oplysninger. Derfor vil sletning af dine oplysninger resultere i opsigelse af sådanne tjenester.
Hvordan du foretager en anmodning, vores bekræftelsesproces, og hvordan en afgørelse appelleres
- Sådan foretager du en anmodning
Beboere i Californien, Colorado, Connecticut, Delaware, Indiana, Iowa, Kentucky, Maryland, Minnesota, Montana, Nebraska, New Hampshire, New Jersey, Oregon, Rhode Island, Tennessee, Texas, Utah og Virginia med rettigheder i henhold til lokal lov kan klikke her.
I Californien, Colorado, Connecticut, Delaware, Maryland, Minnesota, Montana, Nebraska, New Hampshire, New Jersey, Oregon, Rhode Island og Texas kan deres autoriserede agenter klikke her for anmodninger om indsigt, berigtigelse eller sletning. Beboere i Californien og Colorado eller deres autoriserede repræsentanter kan også ringe til 1-800-447-0663 for at fremsætte disse anmodninger. Beboere i Californien kan se årlige forbrugeranmodningsmålinger for Californien her. Beboere i Rhode Island kan klikke her for at se en liste med tredjeparter, som vi har videregivet forbrugeres personoplysninger til.
Beboere i USA, der ønsker at få mere at vide om anmodninger om indsigt, berigtigelse eller sletning, kan klikke her. Hvis du er bosiddende uden for USA og gerne vil udøve en individuel rettighed, bedes du udfylde denne netformular.
Forretningspartnere, der gerne vil udøve en individuel rettighed, bedes klikke her. Hvis du er forretningskontakt til en beboer i Californien og ønsker at fremsætte en anmodning, bedes du klikke her.
- Bekræftelse
Vi træffer rimelige foranstaltninger til at bekræfte din identitet, herunder godkendelse af dig via e-mailadressen. Vi kan kræve yderligere dokumentation såsom en adgangskode og bruger-ID, før vi giver adgang til dine oplysninger.
- Appeller og klager
Beboere i Colorado, Connecticut, Delaware, Indiana, Iowa, Kentucky, Maryland, Minnesota, Montana, Nebraska, New Hampshire, New Jersey, Oregon, Rhode Island, Tennessee, Texas og Virginia kan appellere afslaget på en anmodning her. Vi svarer inden for den lovpligtige tidsfrist, herunder med en skriftlig forklaring af resultaterne af din appel.
Hvis du har uløste problemer, kan du have ret til at indgive en klage til din databeskyttelsesmyndighed.
Databeskyttelsesvalg: Sælg, del eller behandl ikke mine personoplysninger til målrettede reklamer
- Beboere i Californien, Colorado, Connecticut, Delaware, Indiana, Iowa, Kentucky, Maryland, Minnesota, Montana, Nebraska, New Hampshire, Oregon, Rhode Island, Tennessee, Texas, Utah og Virginia kan fravælge “salg” af deres personoplysninger. Disse beboere kan også fravælge deling eller behandling af deres personoplysninger til målrettede reklamer.
- Vi tilvejebringer oplysninger for tredjeparter såsom reklamepartnere, visse tredjepartspartnere og sociale medier, oplysninger herunder identifikations- og demografiske oplysninger, enhedsoplysninger og -identifikatorer såsom IP-adresse, og unikke reklame-ID’er og -cookier, forbindelses- og brugsoplysninger såsom netlæserhistorik eller appbrug, særlige kontaktoplysninger, geografiske placeringsoplysninger såsom by, og afledte oplysninger for at kunne genkende dig på forskellige enheder og levere målrettet reklamer på NBCUniversal-tjenesterne eller andre netsteder. Videregivelsen af sådanne ovenfor anførte personoplysninger til disse tredjeparter for at hjælpe os med at levere disse tjenester kan betragtes som et ”salg” af personoplysninger i henhold til gældende lov og er deling af personoplysninger og behandling af personoplysninger til målrettede reklameformål.
- Vi videregiver også personoplysninger til vores relaterede selskaber som beskrevet ovenfor. På bestemte lokationer såsom Californien kan nogle af disse videregivelser betragtes som et salg eller en deling.
Hvis du eller (i visse stater, hvis loven kræver det) din autoriserede repræsentant ønsker at fravælge NBCUniversals brug eller videregivelse af dine oplysninger til sådanne formål (i det omfang dette betragtes som salg, deling eller målrettede reklamer), kan du gøre det i sidefoden eller indstillingsmenuen for det mærke, du interagerer med, ved at vælge linket ”Dine databeskyttelsesvalg” i menuen “Indstillinger” i applikationen.
Du kan stadig modtage reklamer, herunder personligt tilpassede annoncer, baseret på NBCUniversal-data på tjenesterne. På nogle af vores netsteder og applikationer, når du klikker på linket ”Dine databeskyttelsesvalg” i sidefoden på netstedet eller i menuen med applikationsindstillinger, får du vist et værktøj, der giver dig mulighed for at fravælge ”netsalg” og deling/behandling af personoplysninger til målrettede annoncer på netstedet og applikationen. Bemærk venligst, at hvis du bruger forskellige netlæsere, enheder eller tjenester, skal du foretage dine valg separat. I nogle tilfælde kan du også blive præsenteret for formularfelter, der skal udfyldes. I disse tilfælde beder vi om din e-mailadresse eller andre oplysninger, så vi kan tilføje dem til en passende afviklingsliste. I andre tilfælde vil du blive dirigeret til denne side, hvor vi giver dig yderligere oplysninger og muligheder for at lære mere om dine valg, og hvordan du fravælger interessebaserede reklamer mere bredt.
Hvis vi ikke registrerer, at du befinder dig i Californien, Colorado, Connecticut, Delaware, Iowa, Indiana, Kentucky, Maryland, Minnesota, Montana, Nebraska, New Hampshire, New Jersey, Oregon, Rhode Island, Tennessee, Texas, Utah eller Virginia, kan vi ikke sikre, at fravalget af salg eller deling/behandling af oplysninger til målrettet reklamer vil blive respekteret af alle parter, selvom du foretager de handlinger, der er beskrevet ovenfor.
Bemærk venligst, at hvis du har et lovligt anerkendt netlæserbaseret fravalgspræferencesignal aktiveret via din enheds netlæser (såsom Global Privacy Control), anerkender vi en sådan præference i overensstemmelse med og i det omfang, det kræves af gældende lov.
Følsomme oplysninger
Vi kan bruge visse følsomme personoplysninger, hvor loven tillader det, til formål, herunder analyser og for at muliggøre markedsføring til dig og levering af målrettede reklamer på NBCUniversal-tjenesterne eller andre netsteder, såsom at vise en annonce, der er relevant for dine præcise placeringsoplysninger.
- Du kan ændre dine præcise geografiske placeringstilladelser for vores mobilapper i indstillingerne for din mobilenhed.
Ekstra oplysninger for beboere i Californien findes her.
Incitaments- og loyalitetsprogrammer (kun for beboere i Californien og Colorado)
Tjenesterne kan tilbyde muligheder for at modtage bestemte fordele såsom rabatter eller gratis eller forlængede tjenester, hvilket Californien kan anse for at for at være et økonomisk incitament (hvert et “incitament”) eller særlige loyalitetsprogrammer (“loyalitetsprogrammer”), som kan anses for at være et økonomisk incitament i henhold til loven i Californien eller et “bona fide loyalitetsprogram” i henhold til loven i Colorado. For at få mere at vide om vores incitamentsprogrammer, inklusive hvordan du tilmelder dig, og hvordan du udmelder dig, kan du gå ind her.
Liste over tredjeparter – Shine the Light (kun for beboere i Californien)
Californias Shine the Light-lov (CA Civil Code § 1798.83) tillader borgere at anmode om en liste med alle tredjeparter, der er videregivet visse “personoplysninger” til (som defineret af Californiens Shine the Light-lov) under det foregående år, hvor selskaber ved eller burde vide, at tredjeparten brugte personoplysningerne for disse tredjeparter til “direkte markedsføringsformål.” Direkte markedsføringsformål betyder “brug af personoplysninger til at anmode om eller overtale til køb, leje eller udveksling af produkter, varer, ejendom eller tjenester direkte til enkeltpersoner ved hjælp af post, telefon eller elektronisk post til deres personlige, familie- eller husholdningsrelaterede formål.” Men et selskab skal ikke give disse oplysninger, hvis det fører og i sin databeskyttelsespolitik offentliggør en politik for ikke at videregive “personoplysninger” til tredjeparter til “direkte markedsføringsformål” 1) medmindre beboeren først udtrykkeligt accepterer det, eller 2) hvis beboeren har valgt en mulighed, som forhindrer, at oplysningerne videregives. NBCUniversal opretholder sådan en politik og skal derfor ikke give disse oplysninger. Se “Databeskyttelsesvalg”: Sælg, del eller behandl ikke mine personoplysninger til målrettede reklamer under Dine rettigheder i denne databeskyttelsespolitik. Beboere i Californien kan kontakte os på 30 Rockefeller Plaza, New York, NY 10112, US, NBCUniversal Legal Department Attn: Chief Privacy Officer. I din anmodnings brødtekst skal du medtage: ”California Shine the Light Request”, dit navn, en nuværende adresse i Californien, herunder vej, by, stat og postnummer samt tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, hvorvidt loven gælder for dig. Du skal attestere, at du er bosat i Californien. Vi accepterer ikke anmodninger per telefon, e-mail eller fax, og vi er ikke ansvarlige for meddelelser, der ikke er mærket eller sendt korrekt, eller som ikke indeholder fuldstændige oplysninger.
Beboere i Nevada
NBCUniversal deltager ikke i følgende aktivitet, men loven i Nevada kræver, at vi offentliggør følgende: Visse forbrugere i Nevada kan fravælge salget af ”dækkede oplysninger” for monetær kompensation. ”Omfattede oplysninger” omfatter for- og efternavn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer eller en identifikator, der giver en bestemt person mulighed for at blive kontaktet enten fysisk eller på nettet.
Hvis du er bosat i Nevada og har købt varer eller tjenester fra NBCUniversal, kan du indsende en anmodning om at fravælge potentielt fremtidigt salg i henhold til loven i Nevada ved at udfylde denne formular. Vi beholder din anmodning i tilfælde af, at vores praksisser ændrer sig.
Erklæring til kunder hos Universal Studios Japan
For kunder hos Universal Studios Japan kan NBCUniversal og Universal Studios Japan bruge dine personoplysninger i fællesskab som følger:
- Oplysningerne angivet i afsnit 1 i denne databeskyttelsespolitik, Personoplysninger, som vi indsamler, og formål;
- Omfanget af enheder, som bruger personoplysningerne, er angivet i afsnit 2 i denne databeskyttelsespolitik, Hvornår vi deler dine oplysninger;
Hvis du har spørgsmål, anmodninger eller klager vedrørende personoplysningerne, som anvendes i fællesskab, kan du kontakte USJ, LLC, der er ansvarlig for administrationen af personoplysningerne, som anvendes i fællesskab, på [email protected].
Kunder hos Universal Studios Japan, der har spørgsmål eller klager vedrørende Universal Studios Japans databeskyttelsespraksisser, kan kontakte Universal Studios Japan direkte ved at sende en e-mail til [email protected], eller ringe til 0570-20-0606, eller skrive til 2-1-33 Sakurajima, Konohana-ku, Osaka 554-0031 Japan, USJ LLC. For spørgsmål vedrørende Club Universal bedes du besøge Club Universal-spørgsmålssiden.
DINE VALG
Sådan fravælger du reklamemateriale
Du kan fravælge eller afmelde modtagelse af e-mail med reklame ved at klikke på linket “frameld”, som de indeholder. Bemærk venligst, at hvis du gør dette, kan vi fortsætte med at sende e-mail til dig vedr. administrative oplysninger eller transaktionsoplysninger såsom e-mail angående ordrer, ændringer af vores politikker eller indhold og tjenester, som du specifikt har anmodet om.
Du kan også framelde modtagelse af særlige tekstbeskeder (SMS) eller multimediebeskeder (MMS) ved at svare “STOP” til det nummer, som sender beskeden. Når vi sender beskeder via SMS til dig, kan der gælde separate vilkår, som vi præsenterer for dig, eller supplerende vilkår.
Cookier og lignende teknologier
Vi og vores tjenesteudbydere, annoncører og andre tredjeparter bruger cookier og lignende teknologier (f.eks. HTTP-cookier, HTML 5, web-beacons, GIF’er, indlejrede scripts, ETags/cachenetlæsere, hashkrypterede identifikatorer og programmeludviklingssæt) til at genkende dig på, væk fra og på tværs af NBCUniversal-tjenester og dine enheder. For flere oplysninger om brugen af cookier og lignende teknologier på NBCUniversal-tjenesterne (herunder dine muligheder for fravalg), bedes du se vores cookieerklæring.
Mobilapp og forbundne enheder
Afhængigt af den enhed, du bruger, kan du muligvis administrere dine reklame- og placeringspræferencer via dine enhedsindstillinger og som beskrevet i vores cookieerklæring. Mange operativsystemer har deres egne anvisninger om, hvordan man forhindrer leveringen af skræddersyede annoncer i appen. Vi kontrollerer ikke, hvordan den relevante platformoperatør giver dig mulighed for at administrere personligt tilpassede annoncer i appen. Du bør gennemgå din enhedsproducents supportmaterialer og/eller enhedsindstillingerne for de respektive operativsystemer for mere detaljerede oplysninger om, hvordan du administrerer sådanne præferencer.
Du kan også vælge at forbinde eksterne apper og enheder til visse NBCUniversal-tjenester. For eksempel kan du forbinde din Apple Health-app til visse NBCUniversal-tjenester, så vi kan bruge den sammen med andre oplysninger, som vi indsamler, for at give dig skræddersyede wellness- og ernæringsplaner baseret på dine trænings- og aktivitetsoplysninger, samt personligt tilpasset indhold og produktanbefalinger. Du kan styre de oplysninger, du deler med NBCUniversal ved hjælp af din app eller dine enhedsindstillinger.
Du kan stoppe al indsamling af oplysninger i en mobilapp ved at afinstallere appen.
Fravalg af Nielsens videomåling til forskning
NBCUniversals videotjenester kan anvende ejendomsretligt beskyttet Nielsen-målingsprogrammel, der giver dig mulighed for at bidrage til markedsundserøgelser, såsom Nielsens TV Ratings.
For at få flere oplysninger om Nielsens digitale målingsprodukter og dine valg i forbindelse hermed, herunder i mobilapper og forbundne enheder, bedes du besøge http://www.nielsen.com/digitalprivacy for flere oplysninger.
Tredjeparters nettjenester
NBCUniversal-tjenester kan leveres gennem og/eller bruge funktioner (såsom stemmestyring) på tredjepartsplatforme eller indeholde link til tredjepartstjenester. Disse andre platforme (såsom spillekonsoller, smart-TV’er, mobilenheder og anordninger med omformer og dekoder) og netsteder (selv hvis de er fællesmærket som NBCUniversal) kan indsamle oplysninger om dig og bruge disse oplysninger i overensstemmelse med deres egne databeskyttelsespolitikker og tjenestevilkår. Vi kontrollerer ikke de pågældende tredjeparters politikker eller praksisser. Hvis NBCUniversal indsamler personoplysninger på et fællesmærket netsted eller tjeneste, tilvejebringer vi et link til vores databeskyttelsespolitik, hvis relevant. Under visse omstændigheder kan NBCUniversal hoste nogle netsteder på vegne af andre, og de pågældende enheder kan placere eller tillade placering af cookier og andre sporingsteknologier. NBCUniversal er ikke ansvarlig for disse sporingspraksisser.
SÅDAN BESKYTTER VI DINE OPLYSNINGER
Vi opretholder organisatoriske, tekniske og fysiske sikkerhedsforanstaltninger for at hjælpe med at beskytte de oplysninger, som vi indsamler og bruger. Disse sikkerhedsforanstaltninger varierer afhængigt af en række faktorer, herunder følsomheden af de oplysninger, som vi indsamler og bruger. På trods af alle rimelige praksisser er ingen sikkerhedsmetode ufejlbarlig.
SÅ LÆNGE OPBEVARER VI DINE OPLYSNINGER
Vi opbevarer kun dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde de ovenfor beskrevne formål, medmindre en længere opbevaringsperiode er krævet eller tilladt ved lov. Ved bestemmelsen af, hvor længe oplysninger skal opbevares, tager vi hensyn til antallet, arten og følsomheden af oplysningerne, den potentielle risiko for skade fra uautoriseret brug eller videregivelse af oplysningerne, de formål, hvortil vi behandler oplysningerne, gældende lovkrav og vores legitime interesser. De formål, hvortil vi behandler oplysninger (såvel som de andre faktorer, der er anført ovenfor), kan foreskrive forskellige opbevaringsperioder for de samme typer af oplysninger. For eksempel beholder vi din e-mailadresse som en autentificeringsoplysning (hvis relevant), så længe du har en konto hos os, og i en yderligere periode efter dette af hensyn til vores legitime interesser og med henblik på vores påvisning af svig og overholdelse af love. Hvis du fravælger markedsføring via e-mail, beholder vi din e-mail på vores undertrykkelsesliste i længere tid for at efterkomme din anmodning.
Vi kan slette eller anonymisere dine oplysninger tidligere, hvis vi modtager en verificerbar anmodning om sletning med forbehold for undtagelser i henhold til gældende lov. Den opbevaringsperiode, der gælder for dine oplysninger, kan variere afhængigt af NBCUniversal-tjenesterne, som du bruger, og hvordan du interagerer med dem. Nogle NBCUniversal-tjenester kan give yderligere oplysninger om deres dataopbevaringspraksisser, så vi opfordrer dig til at rådføre dig med deres netsted og/eller ofte stillede spørgsmål. Hvis du desuden har en konto, der har kreditter, pointsaldi eller andre rettigheder, kan vi fortsætte med at bevare kontoen for at give dig mulighed for at opnå fordelen i overensstemmelse med de relevante vilkår og betingelser.
INTERNATIONALE OVERFØRSLER
NBCUniversal er en global virksomhed og har sit hovedkvarter i USA. Vi kan overføre dine oplysninger til relaterede selskaber, tjenesteudbydere og andre tredjeparter uden for dit bopælsland, herunder i USA. Dette er nødvendigt for at levere vores tjenester og til de formål, der er beskrevet i denne databeskyttelsespolitik. Databeskyttelseslove varierer fra land til land og svarer muligvis ikke til eller er ikke lige så beskyttende som lovene i dit hjemland. Vi sørger for, at der er indført rimelige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre et passende beskyttelsesniveau for dine oplysninger i overensstemmelse med gældende lov. Disse foranstaltninger omfatter dataoverførselsaftaler. Ved at give os dine oplysninger, anerkender du enhver sådan overførsel, opbevaring eller brug.
OPDATERINGER AF VORES DATABESKYTTELSESPOLITIK
Vi forbeholder os ret til at ændre denne databeskyttelsespolitik til enhver tid for at afspejle ændringer i vores praksisser eller loven. Vi stiller den reviderede databeskyttelsespolitik til rådighed gennem NBCUniversal-tjenesterne. Du bør tjekke NBCUniversal-tjenesterne jævnligt for opdateringer.
Datoen øverst i databeskyttelsespolitikken angiver, hvornår den sidst blev opdateret. Hvis vi foretager væsentlige ændringer i måden, hvorpå vi indsamler eller bruger dine oplysninger, vil du modtage passende underretning, eksempelvis ved offentliggørelse af den opdaterede databeskyttelsespolitik på dette netsted, samt underretning i overensstemmelse med lovkrav. Eventuelle ændringer af denne databeskyttelsespolitik vil træde i kraft, når den reviderede databeskyttelsespolitik offentliggøres. Ved at fortsætte med at bruge NBCUniversal-tjenesterne efter eventuelle ændringer af denne databeskyttelsespolitik, anerkender du, at du har læst og forstået den opdaterede databeskyttelsespolitik, og du forstår, at vi vil indsamle, bruge og dele oplysninger som anført deri.
KONTAKT OS
For spørgsmål eller klager om denne databeskyttelsespolitik eller vores databeskyttelsespraksisser bedes du kontakte os her. Du kan også kontakte os på 30 Rockefeller Plaza, New York, NY 10112, USA, NBCUniversal Legal Department Attn: Chief Privacy Officer.
Den britiske repræsentant for vores tilknyttede NBCUniversal-enheder i USA er NBCUniversal International Limited, 1 Central St Giles, St Giles High Street, London WC2H 8NU, Storbritannien.
EU-repræsentanten for vores tilknyttede NBCUniversal-enheder i USA er Universal Studios International B.V., Moermanskkade 421, 1013 BC Amsterdam, Holland.
Tyskland: Hvis du bruger NBCUniversal-tjenester, der leveres af Universal Pictures Germany GmbH eller Universal Pictures International Germany GmbH, kan du kontakte vores tyske databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte den tyske databeskyttelsesrådgiver, den britiske repræsentant eller EU-repræsentanten ved at sende en e-mail til [email protected] og angive, hvilken af ovenstående du gerne vil kontakte.
DATABESKYTTELSESPOLITIK FOR JOBANSØGERE
Se vores databeskyttelsespolitik for jobansøgere for at få mere at vide om de oplysninger, som vi indsamler under vores rekrutteringsproces. Vi har separate databeskyttelsespolitikker for arbejdsstyrkeoplysninger.
